Se flere billeder

Billeder fra projektet

Naturpark Amager - Naturpark for alle

Friluftsmulighederne vil for fremtiden åbnes op for alle, når den bynære natur ved på Amager åbner op for en masse nye støttepunkter.

Friluftsmulighederne vil for fremtiden åbnes op for alle, når den bynære natur ved på Amager åbner op for en masse nye støttepunkter.

Naturpark Amager blev etableret i 2015 af et partnerskab bestående af parkens lodsejere, Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør kommuner samt By og Havn. 

Den 35 km2 store naturpark har en unik bynær placering, der giver et særligt potentiale for frilufts- og naturoplevelser for storbyens borgere. Et omfattende udviklingsprojekt – Naturpark for alle – har siden parkens etablering arbejdet for at udvikle parken til et naturområde, der skal tilbyde let adgang til såvel grønne som blå friluftsmuligheder for mange forskellige brugergrupper, og samtidig understøtte biodiversiteten. Målet er et Naturpark Amager på sigt at tiltrække 2 mio. årlige besøg, hvilket er en fordobling af det nuværende besøgstal.

Gennemførelsen af det samlede projekt – Naturpark For Alle – skal skabe en invitation til at besøge og bruge den bynære natur ved en række tiltag, der udfordrer de fysiske og oplevede barrierer. Virkemidlerne er dels en forbedring af orienteringsmulighederne gennem en styrket formidling, etablering af ledetråde og et netværk af støttepunkter og indgange. De nye tiltag iscenesætter et langt bredere udvalg af naturoplevelser, invitationer til leg og læring, til ro og fordybelse samt til muligheder for fysisk aktivitet samt alsidige friluftsmuligheder.

De to spots som nærværende indstilling omhandler, har en særlig rolle i forhold til at tiltrække besøgende, navnlig de besøgende som ikke færdes hjemmevant i den vilde natur. De udgør i sig selv en destination, der danner ramme omkring en række forskellige naturaktiviteter og oplevelser, men en vigtig rolle er også, at facilitere den videre bevægelse ind i parken mod nye naturoplevelser via en stærk formidling. De tilbyder en række faciliteter med særlig betydning for naturuvante brugere, eksempelvis toiletforhold, ly og læ, leg, grillmuligheder mv. Målet er at gøre barrierer for nye naturoplevelser så lille som muligt, ved at skabe trygge udgangspunkter, med karakteristisk og genkendelig arkitektur.

Hovedindgangen ved DR Byen
Placeret på grænsen imellem by og naturpark, skal dette spot virke som inviterede springbræt til oplevelser i naturparken. Intentionen med stedet er at tydeliggøre indgangen til naturparken, samt at bringe naturen endnu tættere på byen ved at lade fælledkarakteren overtage de i dag klippede plæner. Hermed skal borgerne opleve at naturparken smelter sammen med byen.

Det Blå Støttepunkt ved Havneslusen Nord
Havneslusen Nord er placeret på kanten af byen (Islands Brygge, Sydhavnen og Sluseholmen) omringet af det uformelle liv ved Nokken og Sluseløbets husbåde. Organiseringen af støttepunktet er klondyke‐agtig, med en spredning af stedets elementer og funktioner, der putter sig imellem beplantningen eller placerer sig på kanten mellem land og vand. Intentionen er at skabe et sted, som fremstår som et uformelt og roligt samlingssted, der kan rumme flere forskellige grupper og aktiviteter samtidig.

Udvidelsen imødekommer ønsker fra lokale brugere som løbere, skoler og rollespilsgrupper om blandt andet bedre grejdepoter til at opbevare udstyr, flere opholdsmuligheder, stenrev og nye træer der forbedrer biodiversiteten samt flere nye læringsfaciliteter. Samlet set skal projektet skabe nye muligheder for alle, lige fra foreninger og familier, til naturvejlederen med en hel skoleklasse.Hovedindgangen ved DR Byen og samlingsstedet ved Havneslusen er flotte eksempler på, hvordan man med et stærkt arkitektonisk greb og en grundig brugerinvolvering kan skabe tilgængelige natur- og friluftsoplevelser for alle, på kanten af storbyen.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content