Se flere billeder

Billeder fra projektet

Svømmehal i DGI Huset i Vejle

DGI Husets svømmehal i Vejle er blevet ombygget og har fået tilføjet et 50 meter bassin med nye digitale oplevelser. Svømmehallen har en lang række muligheder for både seriøs træning i og ved siden af bassinerne samt mange muligheder for leg, spil og aktivitet.

DGI Husets svømmehal i Vejle er blevet ombygget og har fået tilføjet et 50 meter bassin med nye digitale oplevelser. Svømmehallen har en lang række muligheder for både seriøs træning i og ved siden af bassinerne samt mange muligheder for leg, spil og aktivitet.

DGI Huset i Vejle er løbende blevet udbygget siden 2009 og nu er tiden endelig kommet til svømmefaciliteterne. Efter en udviklingsproces med brugergrupper, Vejle Kommune og Lokale og Anlægsfonden står projektet klart. 

Den eksisterende svømmehal er blevet omdannet til to bassiner målrettet vandleg og forskellige bevægelsesaktiviteter som udspring, klatring, Tarzanbane, dykning, trampolin og genoptræning – og rutsjebanen er blevet forlænget fra 30 til 50 meter. Det eksisterende børnebassin er beholdt.

Lokale og Anlægsfondens idé om at skabe muligheder for ’træning på kanten’ introduceres for første gang i en dansk svømmehal, da der skabes mulighed for fysisk træning ved bassinets kantzoner og på land i den store svømmehal.

Nye faciliteter til styrke-, konditions og elitetræning
I forlængelse af det eksisterende byggeri etableres et nyt 50 meter bassin med store glasfacadepartier. Det nye 50 meter bassin udstyres med LED-lys på bunden, så svømmere kan opleve at konkurrere også selv om de træner for sig selv. Svømmerne kan følge lysstriben, der kan indstilles til flere hastigheder, og forsøge at komme foran dem.

I bassinkanten etableres der trykknapper, så flere svømmere kan deltage i stafetlege. Bassinet udstyres med undervandskameraer, så eksempelvis elitesvømmere kan studere og forfine deres svømmeteknik under træning. 50 meter bassinet betyder en stor udvidelse af kapaciteten for anlægget. Da det kan deles af en mobil bro, kan bassinet indrettes til mange aktiviteter samtidigt.

Kapaciteten udvides fra de nuværende seks baner på 25 meter. Det bliver muligt at træne på otte 50 meter baner, eller 16 baner på 25 meter. Det vil også være muligt at spille kajakpolo i den ene halvdel af 50 meter bassinet, mens der svømmes på 25 meter bane i den anden halvdel.

Rundt om bassinerne etableres forskellige muligheder for styrke- og konditionstræning på tørt område. I den eksisterende del af svømmehallen fjernes den gamle tribune delvist, hvilket giver plads til et ”Hot and Cold-område” med spa, dampbad, sauna og koldtvandsbassin.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content