Se flere billeder

Billeder fra projektet

Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole i København

Mellem Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole er en helt almindelig villavej blevet forvandlet til åbent skolegårdsmiljø, bevægelsesområde og aktivt mødested for lokalområdet.

Mellem Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole er en helt almindelig villavej blevet forvandlet til åbent skolegårdsmiljø, bevægelsesområde og aktivt mødested for lokalområdet.

På hver side af Lønstrupvej i Vanløse ligger Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole. Vejen var før domineret af brede fortove, parkering og gennemkørende trafik. Skolerne har sammen med kommunen skabt en bedre og mere sikker forbindelse mellem skoler, beboelsesområde og de omkringliggende idrætshaller.

Projektet, som er døbt Genvejen, har omdannet en trafikeret gennemkørselsvej til mødested for fællesskab og bevægelse. “Genvejen” er en del af tiltaget “Drøn på Skolegården” i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Kræftens Bekæmpelse.

Målgruppe for de nye tiltag er især skolernes udskolingselever.

Urbanitet møder landskabelige ​elementer
Ideen har været at forene urbane aktiviteter med elementer kendt fra byens parker og elevernes baghaver. Området indeholder skate, parkour og naturoplevelser med bakker og huler.

Vejen er bearbejdet med landskabselementer, beplantning, niveauforskelle, faldunderlag og aktivitetsrum med bl.a. klatring, boldspil, siddepladser, scene, balancestubbe, fodboldgolf og gyngeskov.

Hele området er bundet sammen af Omvejen – et forløb der skal inspirere eleverne til at tage en sjov omvej, der animerer til at kravle, balancere og løbe i dagligdagen såvel som i weekenden.

Vejen som skolegård
Projektet har øget elevernes muligheder for leg og bevægelse betragteligt og samtidig skabt et nyt, aktiv byrum. Denne tilgang kan have stor demonstrationsværdi for andre byskoler, hvor pladsen er trang.

Foto: Leif Tuxen 

Mere viden

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content