Se flere billeder

Billeder fra projektet

Kulturtorv i Varde

På Stålværks- og Trådspinderigrunden i Varde er der indrettet et udendørs kulturtorv til musik, dans, teater, gøgl, billedkunst og meget mere. Kulturtorvet er indrettet i et nedlagt industriområde, der i flere år har været et samlingspunkt for Vardes kreative miljø.

På Stålværks- og Trådspinderigrunden i Varde er der indrettet et udendørs kulturtorv til musik, dans, teater, gøgl, billedkunst og meget mere. Kulturtorvet er indrettet i et nedlagt industriområde, der i flere år har været et samlingspunkt for Vardes kreative miljø.

Lokale og Anlægsfonden har i flere år arbejdet på at udvikle et eksempel på et kulturtorv, der kan give udendørs plads til en række forskellige kunstarter og udtryksformer.

Siden 2011 har Fonden sammen med Varde Kommune udviklet og tilpasset idéen og endelig realiseret den i 2015, så den kunne blive en del af moderniseringen af den gamle Stålværks- og Trådspinderigrund i Varde.

Vardes kreative miljø har i flere år holdt til i ældre industribygninger på den 17.000 m² store Stålværks- og Trådspinderigrund. Med det nye kulturtorv har byen og det kreative miljø fået endnu bedre forhold at udfolde sig på.

Brugerinddragelse og workshops
Kulturtorvets indhold er skabt som en del af et omfattende workshopforløb, som Varde Kommune afholdt sammen med de eksisterende og nye kulturbrugere i byen.

Varde Kommunes nye kulturelle centrum og samlingssted er det faste holdepunkt for grupper og foreninger samt et sted at søge hen for byens borgere og turister, når de ønsker uventede og overraskende kulturoplevelser.

Nye faciliteter til kunst, film, dans mv.
På områdets udeareal er der dansepladser, små scener, kunstværksteder, udendørs udstillinger af kunst, skatepark og filmprojektioner på bygningernes vægge.

Der er et “lydeksperimentarium” med forskellige overflader og materialer, som kan aktiveres ved bevægelse. Der overdækkede uderum med værkstedsfunktioner og plads til optræden eller foredrag.

Hele området bindes sammen af en sti, der er lagt ud som en løber mellem de forskellige aktivitets- og udtryksmuligheder i området.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content