Se flere billeder

Billeder fra projektet

Pulsparken i Kildebjerg-Ry

I fremtidens udvikling af nye bydele og boligområder, vil rum til idræt og bevægelse være en naturlig ting at planlægge fra starten. Det er dog stadig en sjældenhed, men i Kildebjerg Ry i Skanderborg Kommune har man valgt at anlægge ‘Pulsparken’, som noget af det første i området.

I fremtidens udvikling af nye bydele og boligområder, vil rum til idræt og bevægelse være en naturlig ting at planlægge fra starten. Det er dog stadig en sjældenhed, men i Kildebjerg Ry i Skanderborg Kommune har man valgt at anlægge 'Pulsparken', som noget af det første i området.

Kildebjerg Ry er et byudviklingsområde på ca. 160 ha. I løbet af en 10 til 20-årig periode, vil området blive en ny blandet bydel i Ry med erhverv, boliger – og faciliteter til idræt, bevægelse samt et aktivt friluftsliv, som en del af det udendørs bymiljø.

Som et led i planlægningen af det nye byområde, har udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, valgt at gøre plads til idræts- og fritidsaktiviteter fra projektets spæde start.

Byområdet ligger i Kildebjerg uden for byen Ry i Skanderborg Kommune. Et naturskønt område til både boliger og erhverv.

Fysisk aktivitet i områdets udviklingsstrategi
Muligheden for at dyrke fysisk aktivitet i Kildebjerg Ry, har været tilstede helt fra starten, hvorfor aktivitet, idræt og bevægelse, har været en vigtig og naturlig del af udviklingsstrategien for det nye byområdet. Lokale og Anlægsfonden har i en periode rådgivet planlæggerne af Kildebjerg Ry om etableringen af udendørs rammer i bymiljøet til idræt og bevægelse, og har efterfølgende valgt at støtte projektet økonomisk.

Pulsparken bliver et stort sammenhængende stisystem med fokus på idræt og bevægelse. Der er tale om design af stier i et netværk, der binder Kildebjerg Ry sammen med det eksisterende Ry og de omkringliggende skov- og naturområder.

På stisystemet bliver der anlagt en fire km. lang rute til rulleskøjteløbere og løbere. På to mindre strækninger bliver der etableret diodelys med “harefunktion”, så løbere kan forsøge at holde trit med lyset, der bevæger sig mellem dioderne, eller forsøge at overhale lysets “hastighed”. Der bliver også anlagt stier til ridning og vandreture.

Tre zoner til puls, leg og sanser
I tilknytning til stierne bliver der fire steder opført udendørs træningsredskaber samt tre aktivitetszoner kaldet pulszonen, legezonen og sansezonen.

  • Pulszonen får en asfaltbelagt udfordringsbane til BMX- og mountainbikecyklister og udstyres også med en række pukler, indadgående hældninger og løbebaner i farvet belægning, som alt sammen gør løbe- eller cykelturen sjovere og mere afvekslende. I pulszonen etableres der desuden mulighed for cykelreparation, lockers til overtøj og siddepladser.
  • I legezonen nær idrætshallen opføres forskellige træelementer, som kan bruges til at klatre, balancere eller gynge på. Det bliver også muligt at dyrke “outdoor fitness” i legezonen.
  • Den sidste zone kaldet sansezonen indrettes som et sted, hvor pulsen og roen kan sænke sig. På en ø i en nyanlagt sø etableres et område til udendørs yoga, pilates og meditation. Om vinteren kan vandet omkring øen bruges som skøjtebane.
Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content