Se flere billeder

Billeder fra projektet

Naturrum 'Kirstinelyst' på Randbøl Hede

Det kommende byggeri ved Randbøl Hede er en del af projektet “Naturrum”. Et projekt, som blev indledt i 2007 af Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det kommende byggeri ved Randbøl Hede er en del af projektet "Naturrum". Et projekt, som blev indledt i 2007 af Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Idéen med “Naturrum” er at skabe en række eksempler på støttepunkter i naturen, der sikrer de aktive i naturen muligheder for læ, ly og ophold. Samtidig er det målet, at eksempelbyggerierne bidrager til at formidle viden om naturen og lokalområdet. 

Heste- og cykelryttere kommer i samme “stald” sammen med alle andre naturglade besøgende i Naturrum Kirstinelyst på Randbøl Hede. Som noget endnu helt unikt for samlingssteder i naturen, er der etableret folde til heste ved Kirstinelyst. Der bliver også mulighed for at parkere hestetrailere. Dermed sikres optimale betingelser for at opleve landets største bevarede indlandshede fra hesteryg.

Bygningen integreres i landskabet
Kirstinelyst er placeret i udkanten af heden, med kort afstand til Hærvejen. Bygningen er etableret ovenpå et eksisterende fundamentet, fra et i dag nedlagt husmandssted.

Bygningen er flot integreret i landskabet. Åbne glaspartier og glasskydedøre åbner landskabet for Kirstinelysts besøgende og ophæver fornemmelsen af at være inde eller ude. Bygningen rummer lokaler til udstilling, ophold, møder, værksted og undervisning, tekøkken samt toiletter og aflåselige skabe. Der er også shelterplads med bålsted.

Et alsidigt naturstøttepunkt tæt ved Hærvejen
Naturstøttepunktet ‘Kirstinelyst’ er et oplagt sted at søge hen på cykel, for familier på skovtur eller mere seriøse vandrere og naturelskere. Det bliver med andre ord et sted for alle andre, der er nysgerrige efter at vide mere om- eller opleve hedenaturen.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content