Universelt design er en tankegang – ikke en facitliste
Er stemmeboksen ved folketingsvalget egentlig designet til alle? Hvad med skranken i Borgerservice? Og hvorfor er man stadig nogle steder henvist til bagindgangen, hvis man sidder i kørestol?
For udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden Birgitte Carlsen, som har beskæftiget sig med universelt design i ti år og har læst på masteren i Universelt Design på Aalborg Universitet, er det blevet svært ikke at lægge mærke til universelle løsninger — eller netop manglen på dem — i det offentlige rum.
“Jeg kan heller ikke gå til koncert eller teatret uden at bemærke, hvor glad man skal være, hvis man kan det hele,” siger hun.
Alle facilitetsprojekter i fritidslivet bør forholde sig til universelt design, mener Birgitte Carlsen:
“Vi skal bygge for alle, så mennesker kan møde hinanden på lige vilkår. Hvis nogen slet ikke har muligheden for at deltage, så udelukker vi dem fra det sociale liv og demokratiet. Hvis nogen er afskåret fra at gøre noget, så er det ikke på grund af individet — så er det fordi, vi som samfund har opstillet barrierer, der udelukker dem.”
Mere viden – men også undren
Universelt design er ikke et nyt begreb. Den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace formulerede allerede i 1980’erne tanken om at skabe løsninger, der fungerer for flest mulige mennesker fra begyndelsen – uden behov for særlige tilpasninger bagefter.
Ifølge Birgitte Carlsen findes der i dag langt mere viden om universelt design i Danmark end tidligere.
Arkitektskoler underviser i det, flere kommuner arbejder aktivt med det, og flere rådgivere er begyndt at tænke det ind fra starten af projekter.
Der er dog stadig nogen, der ser universelt design som noget “hippie-agtigt”.
“Men det er hverken fjollet eller hippie-agtigt at give alle muligheder,” understreger hun.
“Jeg forstår dog godt, hvis nogen synes universelt design er lidt diffust, men det handler om at kigge på brugere med mange forskellige funktionsniveauer og tænke over, hvordan man kan gøre, så alle kan være der.”
Mange ansøgere efterspørger en konkret liste over ting, man skal gøre — men sådan fungerer universelt design ikke.
”Der findes desværre ingen facitliste. Det er en tankegang.”
Handler også om lys, lyd og stoflighed
Et af de projekter, Birgitte Carlsen fremhæver, er Egmont Højskoles nye bevægelsespark, som blev indviet på Grundlovsdag 2026.
“Her er intentionen, at man uanset funktionsniveau kan være sammen og blive udfordret. Hvis det lykkes, så er det også i et internationalt perspektiv meget interessant at følge med i — ligesom svømmehallen, de indviede i 2013. Mindsettet gennemsyrer alt, hvad Egmont Højskolen laver.”
Hun fremhæver også Kreativt hus for børn i Roskilde som et projekt, der arbejder aktivt med ikke bare det fysiske men også den kognitive oplevelse af at være i et rum. Universelt design handler nemlig også om eksempelvis lys, lyd og stoflighed.
“Her er forskellige designs på rummene, så man kan vælge alt efter, om man vil være kreativ, larmende eller stille.”
Ikke dyrere – men klogere
Ifølge Birgitte Carlsen hersker der stadig en forestilling om, at universelt design nødvendigvis gør byggeri dyrere. Det er hun ikke enig i.
”Løsningerne bliver meget mere udviklende og spændende, hvis man tænker rigtigt ind fra starten. Der hersker så lidt en vrangforestilling om, at så bliver det meget dyrere. Jeg mener tværtimod, at det ofte bliver billigere, fordi man undgår at skulle lave ting om senere.”
Læs mere om Egmont Højskolens bevægelsespark og Kreativt Hus for børn.