Kom med til konference om skovrejsning og friluftsliv
Sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Klimaskovfonden inviterer vi til skovrejsningskonference, hvor vi sætter fokus den rekreative værdi af nyplantede skove.
Det er hos os i Lokale og Anlægsfonden i Nyborg torsdag den 11. december 2025 kl. 11.00 til 14.00.
Her ser vi nærmere på, hvordan skovrejsning kan tilgodese både klimahensyn, biodiversitet og friluftsliv.
Om programmet
Programmet består af to halvlege adskilt af en frokostpause.
I første halvleg får vi en bred indflyvning til konferencens tema; skovrejsning og friluftsliv.
Vi ser på skovrejsning lidt fra oven med nogle mere generelle og strategiske perspektiver.
Her vil forskellige nationale aktører dele deres viden, erfaringer og gode råd på baggrund af deres mangeårige arbejde med friluftsliv, skov, faciliteter osv.
Efter frokost dykker vi dybere ned i konkrete og praksisnære eksempler på skovrejsning.
Her vil forskellige skovrejsningsaktører fortælle om konkrete skovrejsningsprojekter, hvor friluftslivet er indtænkt i henholdsvis planlægning, implementering og efterfølgende forvaltning.
Vi får oplæg fra henholdsvis Aalborg Kommune, Naturstyrelsen og Klimaskovfonden.
Tilmelding
Tilmelding senest den 27. november 2025 på https://event.dif.dk/skovrejsningogfriluftsliv/conference
Der er 60 pladser på konferencen, og pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Det koster 100 kroner at deltage. Pengene går ubeskåret til at rejse idræts- og friluftsskove.
Fra 14.00-15.00 er der også fri mulighed for at blive og deltage i bogreceptionen for den nye bog ”Skovrejsning og friluftsliv”.
Kreditering:
Foto Martin Hedal