Udviklingen af nye faciliteter i Danmark er præget af mænd hele vejen op igennem systemet. Det er på tide at få ændret, skriver udviklingskonsulent hos Lokale og Anlægsfonden Oliver Vanges i dette debatindlæg.

Debatindlæg i Idrætsmonitor 4. december 2024 af Oliver Vanges

Forestil jer et aftenmøde i en mindre, sjællandsk provinsby med byggeudvalget fra den lokale, selvejende hal med store ambitioner om at føre hele anlægget ind i nutiden og fremtiden.

Visionerne fejler bestemt ikke noget, og udgangspunktet er endda klart den mest miljømæssigt bæredygtige løsning for det lokale fritidsliv.

»Vi har flere kvinder i hallens bestyrelse, men de er ikke med i byggeudvalget – de laver andre vigtige ting,« er en typisk kommentar, hvis man bemærker en vis skævhed i kønsrepræsentationen.

Jeg er selv en cis-kønnet mand midt i 50’erne og samtlige øvrige deltagere er nøjagtig samme kategori. En er endda tidligere leder i nabokommunens byggeafdeling, andre er bestyrelsesmedlemmer i mindst én af anlæggets idrætsforeninger, der bruger det på daglig basis.

Alle sammen gode, kompetente folk, der vil det bedste for foreningslivet og lokalsamfundet – men er denne forsamling overhovedet egnet til at udarbejde visionen for det lokale idrætsliv og omsætte den til aktiviteter og faciliteter?

Ikke nødvendigvis.

Ændrede vaner afspejles ikke i byggeledelsen

Midt i det 20. århundrede, da vores mest gængse idrætsfaciliteter blev udviklet (ikke mindst de velkendte idrætshaller med en 20 gange 40 meter stor håndboldbane som det bærende motiv), var der dobbelt så mange idrætsaktive mænd i forhold til kvinder.

Billedet er meget anderledes i dag.

Gennem en længere årrække har tallene for idrætsdeltagelse for mænd og kvinder stort set været sammenfaldende, og der er således i dag markant flere idrætsaktive kvinder end tidligere – hvordan har den dramatiske udvikling sat sig spor i idrættens byggede miljø?

Svaret er: Stort set på ingen måde.

Enkelte vellykkede tiltag har været gennemført, men der er ikke grundlæggende ændret på den måde, vi går til opgaven med at bygge nutidens og fremtidens idrætsfaciliteter.

Skyldes det, at førnævnte byggeudvalg bestående udelukkende af mænd overleverer det udarbejdede byggeprogram til en arkitektvirksomhed ledet af mænd og siden til en entreprenørvirksomhed med næsten kun mænd på lønsedlen?

Det virker ikke urimeligt at antage, at den meget mandsdominerede repræsentation både historisk inden for stregerne og i dag uden for stregerne påvirker design og udvikling af idrætsfaciliteterne.

Diversiteten er svær

Er dette bare en omgang woke angst for kønskulturel appropriation?

Forsamlingen af kompetente og velmenende midaldrende mænd kan vel godt aflæse forskningen og tage piger og kvinders aktivitetsmønstre og behov med i udviklingen?

Det er der desværre meget, der tyder på, at vi ikke er i stand til.

I undersøgelser af anvendelse af byens aktive pladser, der bestemt ikke er designet til et køn frem for et andet, viser det sig imidlertid, at det i langt overvejende grad faktisk netop er ét køn, der er brugere: drenge og mænd.

Men så er det vel lige så galt, hvis piger og kvinders behov sættes i højsædet i facilitetsudviklingen?

I en konkret projektudviklingsproces bemærkede en af de deltagende unge piger: »Jeg tror godt, jeg vil kunne udvikle en facilitet, som drengene også synes er fed at være i.«

Og erfaringerne tyder på, at hun har ret. Et beskedent projekt i Beder og Malling, hvor piger og kvinder i samarbejde med en kunstner designede deres omklædningsrum førte til, at drengene samme sted nu har startet et tilsvarende projekt.

Prioritering af piger og kvinder åbner for flere brugergrupper

Læringen er, at prioriteres gruppen af piger og kvinder i faciliteten, så prioriteres flere brugergrupper, og faciliteterne bliver simpelthen mere gennemtænkt og attraktive for alle brugere – uanset køn.

Lokale og Anlægsfonden har gennem en årrække arbejdet med skævheden i designfokus i landets idrætsfaciliteter. Desværre er det vores erfaring, at kvinder og mænd er nogenlunde lige gode til at få dårlige ideer og nogenlunde lige dårlige til at aflive dem igen – så den hellige grav er ikke velforvaret ved ’blot’ at styrke diversiteten i udviklingen af tidens idrætsfaciliteter, men sandsynligheden for, at vi rammer flere fremtidige brugeres behov er meget, meget større.

Sammen med lokale aktører og brugere har vi viden nok til at udvikle de helt rigtige projekter.

Derfor vil vi i 2024 tage initiativ til at styrke udviklingen af projekter netop med piger og kvinder i centrum af facilitetsudviklingen. Og vi håber, at rigtig mange aktører vil være med til at udvikle moderne faciliteter, der favner både de faktiske og endnu flere nye brugere.

Godt nytår!