Kommunikationskonsulent
Kan du sikre, at Lisbeth fra kulturhuset henne om hjørnet, den lokale foreningsildsjæl i Varde og Erik fra kommunen kender til Lokale og Anlægsfondens arbejde? Kan du formidle vores projekter på en levende og aktuel måde – lige fra de nyskabende, store eksempelprojekter med landsdækkende relevans til de mindre projekter med stor lokal betydning?
Vi søger en stærk kommunikatør med særligt blik for det visuelle. Du skal kunne formidle på digitale platforme til vores ansøgere og interessenter om fondens arbejde med rådgivning og udvikling af mødesteder til fritidslivet. Det foregår i tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger og samtidig med forventning om, at du selvstændigt kan bidrage med relevant indhold om fondens arbejde både med projekter og formidling af viden.
Vi tilbyder en stilling på en udviklingsorienteret arbejdsplads med medarbejdere, der får ting til at ske med stor faglighed og kvalitet. Du refererer til fondens sekretariatsleder, og via dine opgaver vil du samarbejde med alle kolleger på tværs af sekretariatet samt med fondens direktør.
Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt følgende:
- Ansvar for at vedligeholde, opdatere og udvikle vores hjemmeside.
- Digital kommunikation, særligt med visuelle kommunikationsformer.
- Udvikling af indhold på fondens SoMe, herunder planlægning og produktion af indhold.
- Kampagnekommunikation og ansvar for kampagnesites.
- Bidrag og produktion af fondens nyhedsbrev.
- Ansvar for at vedligeholde og opdatere fondens visuelle arkiver.
- Bidrag til fondens kommunikationsarbejde generelt i samarbejde med dine kolleger.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation med erfaring fra lignende stilling. Derudover forventer vi, at du:
- Taler et stærkt SoMe-sprog og er en god digital formidler.
- Har et visuelt blik, kan lave mindre visuelle produktioner samt er ferm med et kamera.
- Kan kommunikere sikkert på forskellige digitale platforme, i nyhedsbreve og på vores webiste.
- Har erfaring med CMS-systemer (gerne WordPress).
- Er proaktiv og kan strukturere dit arbejde – i balance mellem det planlagte og det spontane.
- Bidrager aktivt til fællesskab og samarbejde på arbejdspladsen.
Om Lokale og Anlægsfonden
Lokale og Anlægsfonden udvikler og støtter fremtidens bæredygtige mødesteder inden for kultur, idræt og friluftsliv. Vi er altså med til at skabe rammerne for fritidslivet i Danmark. Konkret yder vi rådgivning og støtter med ca. 85 mio. kr. til nytænkende facilitetsprojekter over hele landet.
Lokale og Anlægsfonden holder til i Nyborg i et tidligere DSB-værksted, der i dag danner en moderne ramme om en fleksibel arbejdsplads for sekretariatets 15 medarbejdere. Og vi har højt til loftet, en flad struktur og et godt og aktivt kollegaskab.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker at besætte stillingen, når den rette kandidat er klar til at starte hos os.
Du bliver ansat på vilkår svarende til statens overenskomst. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Merarbejde kan forekomme, ligesom både weekend- og aftenarbejde kan finde sted.
Ansættelsesstedet er Lokale og Anlægsfonden, Holmens Boulevard 13, 5800 Nyborg.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sekretariatsleder Rikke Lindskov Simonsen på telefon 3179 7645.
Du kan læse mere om Lokale og Anlægsfonden og vores arbejde på www.loa-fonden.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis samt et eksempel på en relevant formidlingsopgave, som du har løst senest den 16. december 2024.
Der afholdes samtaler i uge 3 og 4 2025.
Stillingen søges via QuickApply på Jobindex. Se mere her