Vil du være med til at skabe de bedste rammer for fremtidens bæredygtige idræts-, kultur- og fritidsliv? Vil du lede selvstændige, dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for deres opgaver, og arbejde tæt sammen med en meget kompetent bestyrelse, der giver ledelsesrum? Stortrives du i mødet med andre mennesker – uanset om mødestedet er Christiansborg, Folkemødet, Cold Hawaii eller Aktivitetscenter Gåsebjerg Sand? Så skal du søge stillingen som direktør for Lokale og Anlægsfonden.

Lokale og Anlægsfonden er sat i verden for at skabe fremtidens mødesteder, der er tilgængelige, giver mening og sætter spor. Det gør fonden som en selvejende institution, vidensformidler og udviklingsfond i Kulturministeriets regi. Fonden yder tilskud til kvalificerede projekter og anlæg, og den udvikler og medfinansierer nye typer af projekter og anlæg. Fonden leverer rådgivning af høj kvalitet, og den etablerer og formidler viden og deltager i den kultur- og idrætspolitiske debat.
Lokale og Anlægsfonden har en meget kompetent bestyrelse og et meget velfungerende sekretariat med 18 medarbejdere, der brænder for at skabe eksemplariske projekter og byggerier. Fonden har til huse i Nyborg, og den virker i hele landet.
Du kan læse mere om stillingen i en uddybende job- og personprofil på www.genitor.dk. Her kan du også se de krav og forventninger, som Lokale og Anlægsfonden har til den nye direktør. Se også www.loa-fonden.dk for information om fonden. Du er velkommen til at ringe til partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, 3141 0563 eller til konstitueret direktør i Lokale og Anlægsfonden Carsten Haurum, 2027 7981. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside www.genitor.dk.
Ansøgningsfristen udløber den 19. marts 2021.