Hvordan får man ideen til at skabe en skov fuld af kunst? Hvilke tanker ligger der bag? Hvordan sørger man for at udvikle stedet, så det forsat er relevant for lokalområdet? Det svarer Søren Taaning på her.
Lokale og Anlægsfonden: Søren, hvordan opstod ideen til Deep Forest Art Land?
Søren:Ideen til Deep Forest Art Land opstod fordi René Schmidt og jeg selv havde en ambition omat skabe sted hvor det var mødet, der var i fokus. Vi ville formidle mødet mellem mennesker ved at bruge kunsten og naturen.
Vi sagde farvel til hovedstaden og tog til Kibæk. Vores professionelle netværk i København syntes, at det var helt vildt at vi tog til det nogen vil kalde for Udkantsdanmark for at skabe noget. Men det vi gjorde,var at skabe indkant på et internationalt niveau og skabe et mødested for og i lokalområdet.
Lokale og Anlægsfonden: Hvad inspireredejer?
Søren:Vi var inspireret af sociale rum, fx forlystelsesparker som er nemme at afkode for den besøgende. Men vi ville jo ikke skabe et forbrugende rum, men et socialt rum, hvor mennesker kunne mødes. Derfor begyndte vi at kigge på skove og undersøge stisystemer. Skoven er jo et sted, hvor man kan fordybe sig, tømme hovedet, det er et rum til refleksion. Vi lod os inspirere af forfatteren Henry David Thoreaus bog Walden – Livet i skovene.
Lokale og Anlægsfonden: Hvilket sted er Deep Forest Art Land blevet til?
Søren: Vi har fået skabt et mødested, en attraktion, hvor du som bruger gerne vil være og gerne vil gå på opdagelse. Her i skoven arbejder vi med erfaring og erkendelse, vi forsøger at udvide den måde, hvorpå vi ser verden. Vi har redefineret det folkelige begreb, som for os handler om, at du engagerer dig.
Hos os er det de besøgende der formidler værkerne mellem hinanden på fx sociale medier, vi bruger ikke professionelle fotografer til at tage lækre billeder af værkerne. I stedet for delervi brugernes billeder, det skaber dialog mellem brugerne.
Vi har skabt et sted, hvor de besøgende møder oplevelsen, før de møder kunstinstitutionen. Et sted, hvor kunst og natur er med til at nedbryde grænser og samle mennesker og få dem til at engagere sig.
Vores filosofi er: hjælp til selvhjælp, vi sætter rammen, og så indtager og oplever brugerne området på forskellige måder og går på opdagelse på egen hånd.
Lokale og Anlægsfonden: Hvad er visionen for stedet – hvad drømmer I om?
Søren: Vores ambition er at forblive relevante for lokalområdet, og derfor vil vi i fremtiden også rigtig gerne arbejde med at inddrage lokalbefolkningen og fritidslivet mere,for det erdet lokale og det sociale som skal holdes tæt på os.
Første skridt er Motherload Fruit Garden, hvor lokale kan komme og så og høste, samt værket Det Gotiske Skur, hvor vi drømmer om, at de lokale vil tage ejerskab over haven og dyrke den. Vi vil gerne arbejde mere med at organisere det frivillige liv som findes omkring os. Vi er jo vant til at samarbejde med en bred skare af mennesker: professionelle kunstnere, kommunen, fonde, friluftsrådet, skoler og institutioner, frivillige og lokale.
Det er vigtigt for os, at det ikke er økonomien som definerer, hvem der kommer. Stedet er for alle, da vi grundlæggende mener, at alle har brug for at opleve kunst og natur. Vi har 70.000 besøgende brugere som vi formidler dansksamtidskunst og natur til. Men vi er meget bevidste om at holde driftsudgifterne på et lavt niveau, så vi kan bibeholde den frivillige entré og være et sted for mange.