Nu starter byggeriet af det nye fælleshus ”Knudepunktet” i Knebel. Første spadestik er den 5. november, og huset forventes at stå klar i begyndelsen af 2023.
Lokalsamfundet i Knebel kan nu se frem til at få samlet Molshallen og Molsskolen med et nyt børnehus, en multisal og et stort fælleskøkken.
Knudepunktet er en samlet betegnelse for det nye mødested, som man opfører i forbindelse med Molshallen og Molsskolen i landsbyen Knebel.
Knudepunktet er et mødested med børnehus, idrætsfaciliteter, fælleskøkken, multifunktionelle rum, kontorpladser, hyggekroge og udearealer.
Knudepunktet skal gøre det mere attraktivt at bo på Mols ved at:
- sikre bedre fysiske fritidsfaciliteter til alle befolkningsgrupper
- styrke fællesskabet ved at placere faciliteterne samme sted
- forbedre anlægs- og driftsøkonomi ved at dele, genbruge og nedlægge kvadratmeter.
Knudepunktet omfatter aktiviteter med fokus på fællesskaber og tager udgangspunkt i både idræt, natur, kultur og fællesspisning.
Knudepunktet forventes at stå færdigt i foråret 2023.