Den 4.december begyndte byggeriet af foreningshuset MO.VE – en base for et stærkt fællesskab i Nykøbing Falster
I Nykøbing Falster har en fodboldklub taget andre brugere under vingerne, og sammen har de skabt et nytænkt fælles foreningshus, hvor borgere i alle aldre med interesser i mange retninger kan mødes om nutidens aktivitetstrends – ude såvel som inde. Nu er byggeriet gået igang.
Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden siger:
Projekter er et kerneeksempel på et engagerende mødested, der introducerer aktiviteter for kernebrugere og idrætsuvante. Det er mangfoldigt, inviterer til at familien kan være aktiv sammen og sikrer udsatte gruppers adgang til idrætslivet. Samtidig er det et godt bud på et foreningshus, hvor man deler, og mange foreninger finder fællesskab, samtidig med at de hver især har ejerskab.
Hvor fokus i tidligere foreningshuse har været på aktiviteten i selve huset, bygger man nu videre på Lokale og Anlægsfondens erfaringer fra idékataloget ’Foreningsbasen’, hvor størstedelen af aktiviteterne i MO.VE bevæger sig ud af huset og ud i landskabet.
René F. Sørensen, formand i Nykøbing FC siger:
Dialogen med Lokale og Anlægsfonden har styrket og kvalificeret vores store fælles foreningsprojekt, så det er nytænkende og ambitiøst og svarer til vores vision. Det er ikke kun for fodboldspillere, men favner motionsglade og idrætsudøvere og bringer mennesker sammen på kryds og tværs. Vi er derfor meget stolte af nu at modtage så generøs en støtte fra fonden, så vi kan realisere vores projekt i den fulde skala, vi havde håbet på.
Om projektet
Projektet koster i alt 46,3 mio. kr., og Lokale og Anlægsfonden støtter projektet med 7 mio. kr. Realdania, AP Møllerfonden og Guldbergsund Kommune bidrager også sammen med mindre lokale fonde. NFC finansierer selv en del af projektet, og dertil kommer støtte fra kommunen.
Kreditering: ETN Arkitekter