Årets første bevillinger til mindre projekter

Lokale og Anlægsfonden fortsætter med at give støtte til mindre projekter. 6 bevillinger blev det til i årets første måned. Lad os se på et par stykker af dem.

Hammershøj Outdoor Park, Viborg

IF Trojka i Viborg kommune ønsker at etablere Hammershøj Outdoorpark 30 x70 meter, beliggende lige bag ved Hammershøj Skole på et stort grønt område, tæt på hallen og friluftsbadet. Området kommer til at indeholde militarybane, parkouranlæg med TRX stropper, areal til yoga, zumba og crossfit, samt en bakke til bakketræning og en bålhytte.

Projekt i alt 547.650 kr.                                      Bevilliget beløb 182.550 kr.

Socialt område/klubareal – Herning

Kulturfabrikken i Herning søger om støtte til at bygge en multifunktionel boulderfacilitet, der integrerer socialt opholdsområde med bouldering. Det sociale rum skabes ved at bygge en boulder med en tagflade på 110 m2 indeholdende hyggeområder, thekøkken, legeområde og et teori- og filmområde. Under tagfladen vil der være 60 m2 boulderområde, et klubrum og et depot. Brugerne vil primært være medlemmer af Herning klatreklub, kultur fabrikken og studerende.

Projekt i alt 346.500 kr.                                      Bevilliget beløb 76.666 kr.

 

Udbygning af Boeslunde Hallen, Boeslunde, Slagelse

Boeslunde Halforening søger om støtte til en udbygning af Boeslundehallen med 81 m². Udbygningen giver mulighed for et større møderum, hvor der også er plads til billard og andre små sportsgrene.

Projekt i alt 1.236.278 kr.                                  Bevilliget beløb 200.000 kr.

 

Læs om alle 6 projekter her.

Skip to content