Et forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man skaber et bedre samarbejde mellem arkitekter og idrætsfagfolk. Den viden har vi samlet i en række anbefalinger. Se de ni anbefalinger her.
Torsdag den 5. marts 2020
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden
- Vær opmærksom på, at arkitekter og idrætsfagfolk arbejder med forskellige definitioner af evidens. Arkitekter har en bred definition af evidens – bl.a. defineret ud fra praktisk erfaring, mens idrætsfagfolk kun anerkender evidens baseret på videnskabelig dokumentation fra store datamængder eller peer review validering.
- Arkitekter bør arbejde med en mere transparent designproces. Det kan sikre, at relevant viden bliver delt og brugt i fremtidige projekter, og at den rette viden bliver implementeret i designprocessen.
- Der er brug for en klart defineret metode i samarbejdet. Arkitektskolerne bør udvikle en metode, hvor studerende lærer at tilgå og bruge relevant viden som baggrund for deres designprojekter. Samtidig bør akademiske fagfolk producere viden, der kan formidles til arkitekter, så det kan implementeres i praksis.
- Arkitektfaget bruger allerede tværfaglig viden – fx i samarbejde med ingeniører, mens evidensbaseret design på andre tværfaglige områder sjældent er brugt. Det er lettere at anvende evidens fra discipliner, der læner sig op ad arkitekturfaget, da metoder og arbejdsproces minder om hinanden.
- Udvis respekt for arkitektfaget. Det er vigtigt at anerkende kvaliteterne i arkitektfaget, men evidensbaseret design er et brugbart værktøj, og man bør forsøge at kombinere arkitekternes kreative og æstetiske sans med idrættens funktionalitet.
- Inddrag de rette fagfolk på det rigtige tidspunkt i processen. Der er flere eksempler på, at de rette fagfolk ikke identificeres fra start eller bliver involveret et forkert tidspunkt i designprocessen.
- Byg bro mellem arkitektfaget og evidens. Knowledge to Action (KTA) er en model, der skaber sammenhæng mellem projektets vision og resultater. Den kan identificere relevante spørgsmål gennem designprocessen og sikre, at den tværfaglige viden bliver omsat og implementeret i designprocessen. Det sker i et samarbejde mellem lokale borgere, eksperter og arkitekter, hvor man løbende udvikler fælles sprog og forståelser.
- Se samspillet mellem det fysiske miljø, miljøpsykologi og sociale faktorer. Det er vigtigt at inddrage andre fagligheder for at målrette indsatsen for trygge, attraktive og funktionelle steder til fysisk aktivitet. Det gælder både implementering og motivation blandt brugere, men medier og samfundsorganisationer kan også være med til at ændre sociale normer og adfærd.
- Der er brug for at integrere evalueringer som en del af anlægsprojekter. Arkitekter udfører sjældent systematiske evalueringer af nyopførte projekter – hvis faciliteten er velbesøgt, vurderes det som en succes – uanset den specifikke brug af faciliteten.
