Den 30. januar 2020 holder Lokale og Anlægsfonden Nytårskur. Det sker i CopenHills Skicafé i tidsrummet 12.00-16.00.
Program:
- 11.30 Ankomst.
- 12.00 Velkomst ved Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
- 12.20 Rummelige rammer – når amatør og professionel deler.
Hvordan skaber vi kulturelle mødesteder som amatører og professionelle kan dele og interagere i? Kulturteamet har inviteret Eddie Berg, tidligere CEO for Rich Mix i London som fortæller om Rich Mix og hvordan de har arbejdet med at skabe en fleksibel facilitet, som deles, indtages og bruges af amatører og professionelle, til trods for at behovene er forskellige. - 13.00 Networking og aktiv pause i form af tur til toppen af Copenhill.
- 13.45 Børn og unge i naturen.
Flere landsdækkende organisationer, kommuner og fonde sætter i disse år fokus på en kedelig tendens nemlig at danske børn og unge er mindre i naturen end tidligere generationer var. Men findes der er en sammenhæng mellem naturbrug og tilgængelige rum og rammer i naturen? Og hvad mener den nyeste forskning der skal fokuseres på hvis der skal skabes flere attraktive uderum før børn og unge? Få indblik i konkrete hverdagserfaringer med de nye udelivsprojekter, der er løftestang for mere hverdagsfriluftsliv blandt lokalområdets børn og unge. Ph.d. og aktivt udelivsforsker Jan Arvidsen fra SDU bidrager sammen med udviklingskonsulenterne fra Team Aktivt Udeliv med viden, erfaringer og inspiration. - 14.25 Network og pause.
- 14.45 Idrætten og de udsatte borgere – hvad betyder faciliteten?
De seneste år er der publiceret flere rapporter om betydningen af aktiviteter, organisering og finansiering af idræt for udsatte grupper, men er arkitekturen da helt uden betydning? Kan det tænkes, at udvikling af faciliteter med særligt fokus på disse målgrupper kunne styrke faciliteten generelt til gavn for mange flere målgrupper? Team Idræt giver et bud på dette og har inviteret en prominent gæst som de spørger til råds! - 15.25-16.00 Afrunding og bobler.
NB: Interessen for arrangementet har været så stor, at vi nu har lukket for tilmelding til venteliste. De der allerede er skrevet op, får direkte besked om vi kan tilbyde en plads, senest den 29. januar kl. 12.00.
Der vil være forplejning under hele arrangementet i form af drikkevarer, frugt og lette snacks.
Selve arrangementet holdes i CopenHills Skicafé, adressen er CopenHill, Vindmøllevej 6, 2300 København S. Der er gratis parkering ved CopenHill.