På dette års folkemøde stiller Lokale og Anlægsfonden skarpt på hvordan vi skaber positive fællesskaber i de almene boligområder. Vi spørger tre borgmestre om hvordan de arbejder med idræt i naturen som en kommunal ressource og så tager vi debatten om hvor vi skal dyrke idræt i byen, når der mangler idrætsfaciliteter.
Torsdag d. 13. juni 2019
Af Line Dangkel Jacobsen, kommunikationskonsulent.
En ny scene ser dagens lys
Folkemødet har fået en ny scene, det er Idrættens Scene, som er placeret på J47 ved Kæmpestranden i området Liv & Sjæl.
Lokale og Anlægsfonden er sammen med en række andre aktører SDU, Idan, GAME, ADD, DFHO, KU, DIF, Dansk Firmaidrætsforbund, DGI, Team Danmark samt konsulenthuet Geelmuyden Kiese afsender af Idrættens Scene. Idrættens Scene har fuldt program alle dage og sætter gennem en række interessante debatter og aktiviteter, fokus på hvilken rolle idræt spiller for det danske samfund.
Lokale og Anlægsfonden er selvfølgelig med når scenen åbner torsdag d. 13.juni kl. 13.00. og ellers er vi på Idrættens Scene hele fredagen hvor vi deltager i et et hav af debatter og aktiviteter.
Morgensamling om Fælles Rum
Sammen med BL – Danmarks Almene Boliger inviterer vi til morgensamlingen Fælles Rum – vi mødes i det almene. Det sker fredag morgen hvor vi sætter fokus på, hvordan vi sammen skaber stærke og fælles mødesteder i de almene boligområder. I samtaler ved bordene og oplæg fra scenen snakker vi om, hvordan vi kan åbne de almene boligområder op imod de resterende byer, og skabe nye destinationer for aktiviteter, der styrker fritidslivet, inklusion og demokrati. Der vil være morgenmad, musik og inspiration at hente. Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden er vært for arrangementet og arkitekt i Lokale og Anlægsfonden, Anna Hassel kommer med inspirationer på hvordan vi skaber fælles rum.
3 borgmestre i debat
På Idrættens Scene sætter vi tre borgmestre i stævne og spørger dem om, hvordan vi udnytter naturens uforløste potentiale som idrætsressource? Og hører dem om hvordan de arbejder med idræt i naturen som kommunal ressource der løfter ind i fritidsliv, sundhed, turisme m.v.
Arrangementet løber af stablen fredag kl. 9.00 på Idrættens Scene og vi laver arrangementet sammen med DIF. På scenen får vi besøg af Svendborgs borgmester Bo Hansen, Thisteds borgmester Ulla Vestergaard samt Bornholms borgmester Winnie Grosbøll. Udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Jakob Færch, vil moderere debatten.
Dyrk Idræt i naturen
Sammen med DIF og DGI sætter vi fokus på hvordan vi bruger naturen til at dyrke idræt i. Derfor omdanner vi Næs strand til aktivitetsspot hvor alle kan komme og prøve saunagus og havdyp, vandretur med urtesamling, snorkling, rulleski og mountainbikeorientering. Vi sætter et trailcenter op som man kan komme om møde os der og høre mere om det aktive udeliv, hvilke idrætsoplevelser de blå og grønne rum giver anledning til.
Hvordan får vi idræt til de fleste?
Fredag eftermiddag tager vi debatten omkring hvordan flere danskere bliver aktive og hvad der skal til. Debatten handler om mål, midler og meninger i dansk idrætspolitik, vi stiller skarpt på hvilke økonomiske og strukturelle rammer, der lige nu arbejder for og imod missionen om at få flere danskere op af stolene, og hvilke barrierer der er, for at få endnu flere idrætssvage grupper i gang.
Byerne mangler idrætsfaciliteter – hvordan får vi rørt os mere?
Der mangler idrætsfaciliteter i byerne, så hvordan udgår vi tørsvømning og stangtennis og hvordan kommer vi i form og for rørt os mere? Udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Oliver Vanges bidrager med synspunkter til debatten.
Vi glæder os og håber vi ses på Folkemøde.