Danmark markerer sig tydeligt på verdenskortet, når det handler om at udvikle fritidsfaciliteter. Derfor besøger udenlandske gæster Lokale og Anlægsfonden i stor stil for at få inspiration til, hvordan man kan skabe mødesteder, der virker.
Torsdag den 30. august 2018
Af: Anna Rex Wittig, Faglig Formidler, Lokale og Anlægsfonden
København, Aalborg, Faaborg, Hasle, Vorupør, Aarhus, Odense, Køge og Hundige. Listen over byer med et havnebad er lang, og det samme er Lokale og Anlægsfondens erfaringer med at give befolkningen adgang til det danske havnevand.
De danske havnebade er populære og derfor rejser udenlandske gæster fra lande som Norge, Sverige, Holland, Canada, Japan og Sydamerika til Danmark for at blive klogere på, hvordan man skaber de allerbedste havnebade. Det gælder også anlæg til eksempelvis gadeidræt, aktiviteter i naturen og byrummet, hvor Amager Bakke, Konditaget Lüders, Dansekapellet og Streetmekka er blandt de af Lokale og Anlægsfondens projekter, hvor vejen oftest går forbi.
Projekterne er eksempler på, hvordan man kan arbejde med at et mødested til fritidsliv løser en konkret udfordring, matcher nutidens aktivitetstrends, involverer brugerne og sætter nye arkitektoniske standarder – kerneområder for Lokale og Anlægsfonden.
”Kombinationen af funktionalitet og arkitektur er helt centralt for os, og vi forsøger hele tiden at udfordre og vise nye måder at løse det på. Faciliteterne kan have en super spændende arkitektur, samtidig med at de både er ultrafunktionelle og rummer sociale kvaliteter. Det er de danske havnebade stærke eksempler på. De har indtaget havnearealer, der før var uden liv, og omdannet dem til rekreative rum i byen til leg og bevægelse – man hænger ud, opholder sig, leger, spiller og bader,” forklarer Jens Øyås Møller, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfondens Team Aktivt Udeliv.
Faaborg Havnebad (Foto: Rune Johansen)
Fra badefacilitet til vandsportens mødested
Havnebadene er et eksempel på et anlæg, som har udviklet sig gennem årene, og som de udenlandske gæster beundrer – det gælder også vandkvaliteten, som i de fleste byer i Danmark er god. I 2003 gik Lokale og Anlægsfonden for første gang med i udviklingen af et havnebad på Island Brygge og har siden da været med i yderligere fem med fokus på blandt andet at omdanne bynære industrihavne med faldende aktivitet til rekreative formål.
”Da havnebadene havde deres spæde start, var det i virkeligheden et svømmebad, man lagde ud i havnen. Siden har vi arbejdet med forskellige lag – for eksempel foreningsfaciliteten og flere brugergrupper, der ikke alene gør havnebadene til et attraktivt mødested, hvor blandt andet de unge hænger ud, men også gør havnebadene til en helt ny ramme om det blå foreningsliv. Havnebadene gør det enklere at blive en del af fællesskabet – her skal man ikke ind og trække billet, som i svømmehallen,” siger Jens Øyås Møller.
I havnebadenes startfase var det især badegæster, der kom forbi for at få en dukkert, men i takt med udviklingen af faciliteternes funktioner er anlæggene i dag også blevet omdrejningspunkt for den store interesse for vandsport – både for selvorganiserede brugere og i foreningsregi.
”Først arbejdede vi med meget lukkede og afskærmede bassintyper inde i havnene, men videreudviklede så havnebadene til også at ligge på kanten af havnen – med åben adgang til havet. Så vi har udforsket forskellige typer for at få flere brugergrupper ind omkring den samme facilitet. Vores ambition har været at understøtte et blåt foreningsliv i byen og omfavne nye aktivitetsformer som open water svømning og stand up paddle,” siger Jens Øyås Møller.
De første havnebade var begrænset til sommerbrug med faste åbningstider, men ved at tænke flere brugergrupper som f.eks. vinterbadere, dykkere og kajakroere og en større involvering af foreningslivet ind, bliver de nu brugt hele året rundt og er i flere byer blevet et arkitektonisk varetegn.
Flere havnebade og vandsportsanlæg er på tegnebrættet
Nyborg Multibassin er Lokale og Anlægsfondens seneste initiativ, hvor varmen fra et forbrændingsanlægs kølevand skal opvarme bassinet med 5 til 8 grader mere end det omgivende havvand. Bassinet indrettes med mange forskellige svømmebaner, kajakpolobane, vandklatring, dykkerbane og en trykluftsbølgefunktion, så der kan skabes uroligt vand til surf-, stand up paddle- og kajaktræning.
Men der også projekter under opsejling, hvor Lokale og Anlægsfonden ikke er med. I Randers, Svendborg, Frederikssund, Mols, Knebelbro og Esbjerg er der havnebade under etablering, og når det nye vandkulturhus på ’Papirøen’ i København står færdigt, vil det være med et havnebad af varierende dybde helt tæt på havnekajen.
”Storbyer som København, hvor man før har skulle cykle helt ud til stranden for at få adgang til havvand, har fået blå oaser midt i byen, med et sjovt mix af alle mulige typer af brugere. Turisterne er vilde med det,” siger Jens Øyås Møller.
Vores Nordiske brødre har taget erfaringerne til sig, og I Helsinki og Oslo skal der opføres to nye havnebade.
