Hvordan udnytter vi de danske kyster og skaber mødesteder til maritime aktiviteter hele året rundt? Det satte Lokale og Anlægsfonden og Dansk Surf & Rafting Forbund fokus på til en workshop på vandet ved Folkemødet 2018. Se videointerviews og flotte billeder fra Stand Up Paddle-arrangementet her.
Tirsdag den 26. juni 2016
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden
I Danmark er der mere en 7000 km kystlinje, som har et enormt rekreativt potentiale, fordi kysten altid “holder åbent”. Men vejret i Danmark betyder, at mange aktiviteter lukker ned uden for sommermånederne. Der er derfor behov for at skabe mødesteder ved kysten til både foreninger og selvorganiserede udøvere, så vi kan dyrke maritime aktiviteter hele året rundt.
Sammen med Dansk Surf & Rafting Forbund stod vi til Folkemødet 2018 i spidsen for en workshop, hvor deltagerne bl.a. diskuterede:
- Hvordan får vi flere børn og unge ud på vandet?
- Hvilke blå aktiviteter er i vækst?
- Hvor er de største begræsninger ift. lovgivning, fysiske og organisatoriske rammer, vejret mv.
- Hvordan får vi gjort op med frygten for havet?
Videointerview med Michael Lindberg og Jens Øyås Møller
Workshoppen foregik på Stand Up Paddle, som er en af de nye og mest voksende aktiviteter ved kysten, bl.a. fordi det er let tilgængelig for alle aldersgrupper.
Alle 18 deltagere blev udstyret med våddragt, et Stand Up Paddle board og keyhangers med spørgsmål.
Videointerview med Astrid Mortensen og Helle Stuart







