I 2017 blev Kultur- og Bevægelseshuset, KU.BE opført. Hos Lokale og Anlægsfonden er vi nysgerrige på hvilket liv, de mødesteder som vi støtter, får efter vi har sluppet. Derfor har vi talt med lederen i KU.BE og har bedt ham sætte nogle ord på hvilket mødested KU.BE har udviklet sig til.
Dato 15. november af Line Dangkel Jacobsen, Kommunikationskonsulent.
På Frederiksberg ligger KU.BE – et mødested på 3800m², der forener og ekspanderer grænserne mellem bevægelse, kultur og sundhed. Alt dette forgår på tværs af etager og indendørs- og udendørsområder.
”Visionerne er ambitiøse, arkitekturen er ambitiøs og det betyder også, at os der driver det, bliver nødt til at være ambitiøse. Vi er ambitiøse på alle brugergruppers vegne. Det synes vi faktisk er en vigtig opgave, når man får stillet sådan en fantastisk ramme til rådighed,” siger Christian Rottbøll, leder og projektudvikler i KU.BE.
Den ambitiøse arkitektur har været et kæmpe kreativt benspænd og det har betydet, at medarbejdere og brugere, har været nødt til at tænke i nye baner for at kunne indtage huset, fortæller Christian Rottbøll. Eksempelvis har Performancesalen ingen bagscene, derfor har de undersøgt og afprøvet, hvordan man arbejder med kunstnere i sådan et rum.
“De arkitektoniske rammer lægger i den grad op til at brugerne møder og ser hinanden noget mere. Her er det ofte de små greb, der har betydning, fx kan det være meget effektfuldt at åbne de store døre til salene og lade dem forblive åbne. Det har en stor betydning, at man kan se ind se på aktiviteterne, mens de er i gang, det er nemlig inspirerende for dem der betragter,” siger Christian Rottbøll.
Afkodning af rum – plads til alle.
En af udfordringerne ved den ambitiøse arkitektur hos KU.BE har været, at brugerne har skulle bruge lidt mere tid på at lære stedet at kende, for at indtage det. Huset kan nemlig være svært at aflæse.
Brugerne har skulle afkode, om et område var en legeplads eller en bevægelsesfunktion. Om det var i orden at løbe på gangene hvor der er optegnet streger og hvordan man kunne bruger loftnettet, om det er en legeplads eller om det er et opholdssted hvor man slapper af.
“Det innovative hus har med sine anderledes rum alligevel formået at prikke til brugernes nysgerrighed og det har betydet at de er kommet igen få at gå på opdagelse på ny,” siger Christian Rottbøll og fortsætter:
“Det har i meget høj grad handlet om at skabe balancer omkring den åbne arkitektur, da det er med til at sikre, at der er plads til alle brugerne. Hvis nogen brugergrupper fylder for meget kan det have en ekskluderende effekt på andre,” siger Christian Rottbøll.
Synergier mellem vækstlagene.
Som eksempel er Byhaven en uformel og grøn ramme, et mødested hvor KU.BE har formået at nå ud til helt nye brugergrupper som de ikke har været i kontakt med før. Fx har de afviklet Strømfestival i byhaven og Fællesskabsfestival, hvor mange hjemløse deltog og følte sig velkommen.
”Byhaven kontra huset giver nogle gode muligheder for at vi kan gå ud og interagere med dem, der er i det, både på det organiserede og det uorganiserede. Det har betydet, at vi har skabt arrangementer, hvor brugergrupperne blandet sig med hinanden,” siger Christian Rottbøll.
Der er mange forskellige brugergrupper og aktiviteter repræsenteret i KU.BE.
Der findes de etablerede foreninger, der gerne ville komme på faste tidspunkter til aktiviteten, og der findes de mere spontane og selvorganiserede aktiviteter, der kalder på en løsere ramme.
”Vi har en dialog med alle de aktører, som vil ind og bruge huset. Som forening låner man ikke bare et rum, det er enormt vigtigt at man også interagerer med de andre foreninger, men også at man åbner dørene,” siger Christian Rottbøll.
KU.BE har derfor lavet et aktørforum, et open call, fire gange om året, hvor alle de forskellige foreninger og brugere mødes og taler sammen, og det bidrager til tværgående aktivitet og udvikling af huset.
“Det betyder at brugerne af KU.BE oplever at der bliver arbejdet tværgående, og det har skabt synergier mellem vækstlagene, foreningerne og det selvorganiserede. Det mindsker konflikterne og skaber i stedet for forståelse for hinanden og interesse for aktiviteterne,” siger han og fortsætter:
”Der ligger nogle dilemmaer mellem det selvorganiserede og foreningerne, fordi der jo i den kommunale kontekst ligger, at foreninger skal have faste tider i rum. Det har jo en betydning for det selvorganiserede, som gerne vil komme ind og lave noget mere spontant. Vi forsøger at skabe en balance, så KU.BE kan rumme og have plads til alle. Og det synes vi, at vi lykkes med.”
